Første løbetur i august blev på 29,4 km. i tiden 4:09:21, vægt i rygsækken var øget til 9 kg.
Månedsstatus Juli 2026
200+ km i benene og markant fremgang i løbeformen
Juli har været en af de mest intensive og udbytterige trænings måneder overhovedet i min forberedelse mod Marathon des Sables. Med masser af kilometer med 5 kg rygsæk, specifikke udstyr tests og en arbejdstur til Holland har kroppen virkelig fået noget at arbejde med.
På trods af den øgede belastning har fysiologien svaret fantastisk igen. Garmin Connect-tallene for juli taler sit helt eget tydelige sprog.
Træning & Aktivitet: Hurtigere, længere og stærkere
Den største udvikling er mit løbetempo og min løbeøkonomi. Selvom en stor del af turene er afviklet med 5 kg ekstra på ryggen, er det gennemsnitlige tempo faldet.
- Samlet løbedistance: 203 km fordelt på 16 løb (en stigning fra 190 km i juni).
- Gennemsnitstempo: 06:12 min/km – det er en forbedring på 31 sekunder hurtigere pr. kilometer i forhold til juni (06:43 min/km).
- Samlet tid i løbeskoene: 21 timer og 44 minutter.
- Gang & Aktiv hverdagsbevægelse: 58 km fordelt på 31 gåture med en lavere gennemsnitspuls på 77 bpm (mod 82 bpm i juni).
- Højdemeter & Etager: 37 etager/dag i snit (+39 %) – et direkte resultat af den øgede bakketræning og rygsæk-belastning.
- Dagligt skriftsnit: 16.324 skridt om dagen.
Søvn & Restitution: Kroppen absorberer træningen
For at kunne opbygge styrke under høj belastning skal kroppen restitueres optimalt om natten. Efter min omstilling med ny seng og fire ugers ren alkohol pause har min søvnkvalitet taget et massivt spring fremad.
- Samlet nattesøvn: 6 timer og 53 minutter i snit (+6 %).
- Dyb søvn (muskelrestitution): 1 time og 26 minutter (+18 %).
- REM-søvn (mental restitution): 1 time og 15 minutter (+24 %).
- Hvilepuls: Ligger stabilt på 50 bpm i månedsgennemsnit – men er mod slutningen af måneden dykket helt ned til 48 bpm, hvilket bekræfter en stærk fysiologisk tilpasning.
Krop & Stress
- Vægt & Kropsfedt: Vægten ligger stabilt på 90,4 kg (+1 %), mens fedtprocenten falder (-1 % til 29 %). Det vidner om, at fedt er erstattet af øget muskelmasse og styrkede sener.
- Gennemsnitlig stress: Faldet til 20 (-14 %).
- Dagligt kalorieforbrug: 2.837 kcal/dag i snit.
Samlet konklusion på juli
Juli har vist mig, at kroppen reagerer præcis, som den skal, på den specifikke ørken træning. At kunne øge mængden af tunge rygsæk pas og samtidig løbe over 30 sekunder hurtigere pr. km i snit giver en enorm selvtillid.
Nu handler det om at bygge videre på det gode fundament ind i august!
23.110 kalorier fordelt på 6,2 kilo: Mit brændstof til Sahara ☀️
Forberedelserne til Marathon des Sables handler om meget mere end blot at løbe kilometer i benene. Lige nu foregår en af de største strategiske udfordringer hjemme på køkkenbordet: Madpakningen.
Når man skal krydse over 250 kilometer i brændende sand, er rygsækken din eneste livline. Alt, hvad jeg skal spise, sove i og bruge til at overleve i en hel uge, skal jeg selv bære på skuldrene. Reglerne for MDS foreskriver, at man skal medbringe minimum 2.000 kcal pr. dag – med min kropsbygning og det ekstreme energiforbrug under et ultraløb, er det slet ikke nok, hvis jeg vil undgå at gå fuldstændig kold.
Efter mange beregninger, vejning og millimeterdemokrati i indkøbene, ser mit endelige energi-setup til ørkenen således ud:
- Samlet energiindhold: 23.110 kcal
- Samlet vægt (kun maden): 6,2 kg
- Energitæthed: Ca. 372 kcal pr. 100 gram
Hvert eneste gram er blevet vendt og drejet. Menuen står på en nøje sammensat diæt af frysetørrede retter fra Food Force, proteinpulver til genopbygning af musklerne i lejren, energitætte flapjacks og vigtigst af alt: PurePower kulhydrater og elektrolytter for at holde saltbalancen i skak, når sveden hagler af mig i den marokkanske varme.
Vægten på skuldrene
6,2 kilo mad lyder måske ikke af meget isoleret set, men når du lægger sovepose, liggeunderlag, kogeudstyr, kompas og obligatorisk sikkerhedsudstyr oveni, lander den samlede pakning på ryggen tættere på de 8,5-10 kilo på startstregen – og det er inden.
Maden talt, vejet og godkendt. Næste skridt er at få det pakket, så det fylder absolut minimalt i tasken. Endnu et flueben kan sættes.
Fra Asfalt til Ultraløb og Alpetoppe: Mit Sportslige CV
Hvad driver et menneske til at løbe 100 miles i træk, krydse Alperne på cykel eller kaste sig ud i en Ironman? For mig handler det om nysgerrighed. Nysgerrighed på, hvad kroppen og sindet reelt er i stand til, når man fjerner de mentale begrænsninger og erstatter dem med dedikeret træning.
Min sportslige rejse startede i 2007 med de klassiske 42,195 kilometer i Københavns gader. Siden da har målstregen i både ind- og udland budt på alt fra marathons på asfalten til brutale trailløb i bjergene, uendelige timer til ultraløb, bjergtinder i Tour de France-terræn og en fuld Ironman.
Herunder har jeg samlet hele mit sportslige kartotek – en tidslinje over sved, minder, personlige rekorder og de mange kilometer, der har formet min form frem til i dag.
🏃♂️ Ultraløb
Når det traditionelle marathon ikke længere er langt nok. Ultraløb har lært mig alt om mental råstyrke og fysiologisk disponering over ekstreme distancer.
- 100 Miles – Around the isle of Mors (2013): 24:07:03
- Trans Gran Canaria – Advanced (2018): 64 km • 3.200 Hm – 11:07:06
- 6 timersløb i Grenaa (2012): 62,69 km 🏆 [PR]
- 121 km på Mors (2010): 18:11:15
- 119 km på Mors (2009): 20:21:00
- 24 timersløb i Viborg (2008): 102,18 km
- 24 timersløb i Viborg (2009): 85,95 km
- 6 timersløb i Randers (2009): 55,03 km
- 6 timersløb i Grenaa (2008): 52,82 km
- SUTT (2017): 52,5 km (Trail) – 06:02:27
- Coast 2 Coast (Juni 2013): 50 km – 04:37:14
🏁 Marathon
Klassikeren. Siden min debut i 2007 har jeg gennemført 30 officielle marathons. Fra de store verdensbyer til rå trailløb og endda 42,2 km på et løbebånd på en offshore-platform.
De seneste år
- 2026: 30. Hamburg Marathon – 04:05:52
- 2019: 29. Copenhagen Marathon – 03:53:48
- 2018: 28. Polar Circle Marathon – 04:26:51 (Marathon på indlandsisen)
- 2018: 27. Så kom dagen marathon (Viborg) – 03:50:24
Højdepunkter & Rekorder
- Hamburg Marathon (2013): 03:23:46 ⏱️ [PR]
- Pinen & Plagen Marathon (2013): 03:30:12 🥉 [3. Plads samlet]
- Rold Skov Marathon (2013): 03:37:40
- New York City Marathon (2013): 03:52:05
- Siri Offshore Løbebånds Marathon (2017): 03:56:26
- 2017: Copenhagen Marathon – 03:55:11
- 2014: Dr. Nielsen vinter-hygge marathon – 03:45:57
- 2013: Rold Skov Trail Marathon – 04:33:35
- 2013: Thy Trail Marathon – 04:24:10
- 2011: H.C. Andersen Marathon – 03:31:54
- 2011: Rold Skov Marathon – 03:52:00
- 2011: Dr. Nielsen winter-hygge marathon – 03:38:01
- 2010: Rold Skov Marathon (2 af 2) – 06:05:38
- 2010: Rold Skov Marathon (1 af 2) – 04:35:50
- 2010: Rold Skov Marathon – 04:08:49
- 2010: Kalkmine løb – 04:47:07
- 2010: Hamburg Marathon – 03:45:29
- 2010: Brutal Marathon – 04:06:39
- 2009: Aarhus Natmarathon – 04:12:14
- 2009: Rold Skov Marathon – 04:27:54
- 2009: Virklund – 04:28:34
- 2009: Hamburg Marathon – 04:04:25
- 2008: Berlin Marathon – 04:42:37
- 2008: Barcelona Marathon – 03:59:08
- 2007: Viborg City Marathon – 04:15:59
- 2007: Copenhagen Marathon – 04:21:37
🚴♂️ Cykelløb
Når løbeskoene blev skiftet ud med klikpedaler, har målet været de legendariske europæiske bjerge og det lange seje træk i velgørenhedens tegn.
- LOOK Marmotte Alpes (2017): 174 km • 5.000 Hm – 09:30:17 (Glandon, Telegraphe, Galibier og Alpe d’Huez)
- Mont Ventoux fra 3 sider (2017): 135 km • 4.254 Hm – 08:05:07 (Club des Cinglés du Mont-Ventoux)
- Herning – Paris, Team Rynkeby (2015): 1.380 km hen over 8 etaper.
🏊♂️ 🚴♂️ 🏃♂️ Triathlon & Kombination
Udfordringen i at samle tre discipliner i én lang fysiologisk tidsrejse.
- KMD Ironman Copenhagen (2018): 3,8 km svøm – 180 km cykling – 42,2 km løb • Tid: 11:48:52
- Vild med vand Mini Tri (2018): (0,5 + 20 + 4) – 01:11:22
⏱️ Halvmarathon & Andre løb
De kortere, intense distancer, hvor der er blevet testet topfart og mælkesyretærskel.
- Forårs 1/2 ved Kilen (2011): 01:38:45 ⏱️ [PR]
- Motorvejsløb Aulum/Herning (2017): 01:41:25
- HCA 1/2 Marathon (2017): 01:41:05
- Berlin Halvmarathon (2023): 01:44:28
- Berlin Halvmarathon (2025): 01:46:12
- Thy Nationalpark Halvmarathon (2010): 01:44:57
- Jesperhus løbet (2012): 01:41:09
- Polar Circle 1/2 Marathon (2018): 02:08:51
Andre resultater
- Pinen & Plagens 3 timers løb (2011): 36 km (02:58:10) 🏆 [1. Plads]
Kan man ryste stress ud af kroppen? Mit vilde HRV-eksperiment efter 22 km i varmen
Dagens løbetur blev på 22 km med 5 kilo på ryggen i 24 graders varme. Jeg vejede mig inden start og lige efter turen, og da jeg sammenlignede de to målinger, havde jeg tabt mig 2,4 kg. Da jeg undervejs drak 1,5 liter væske med elektrolytter, betyder det, at min krop reelt har produceret og udskilt et massivt væsketab på 3,9 liter. Hvis jeg ikke havde haft en klar væskestrategi på turen, havde der været risiko for alvorlig dehydrering.
Hvorfor en vibrationsplade er guld værd for min træning
Forestil dig, at du har en indbygget speeder og en bremse i kroppen, som styrer din energi og restitution.
- Speedere (det sympatiske nervesystem) gør dig klar til kamp. Den sparker ind, når du løber, stresser på arbejdet eller sveder.
- Bremsen (det parasympatiske nervesystem) tænder for roen. Den overtager, når du ligger på sofaen, sover dybt eller restituerer.
Din hjerterytme er kamppladsen, hvor speederen og bremsen hele tiden trækker i hver sin retning.
HRV (Hjerterytme-variation) er et mål for, hvor uregelmæssig tiden mellem dine hjerteslag er.
Hvis din puls er 60 slag i minuttet, skulle man tro, at hjertet slår præcis én gang i sekundet. Men det gør det heldigvis ikke. Der er mikroskopiske forskelle på tidsrummet mellem de enkelte slag:
- Der kan gå 0,95 sekunder mellem de to første slag.
- Der kan gå 1,05 sekunder mellem de næste to.
Det lyder måske mærkeligt, men et “sundt” hjerte i ro skal være lidt kaotisk og uforudsigeligt.
- Høj HRV = Du er frisk og klar. Når variationen er høj, betyder det, at både speederen og bremsen er vågne, elastiske og lynhurtige til at samarbejde. Kroppen har overskud, og bremsen fungerer perfekt.
- Lav HRV = Du er stresset eller træt. Hvis din krop er presset – f.eks. efter et hårdt løb, ved dehydrering eller mangel på søvn – så overtager speederen fuldstændig kontrollen. Hjertet begynder at slå stift og taktfast som en metronom (f.eks. præcis med 1,0 sekunds mellemrum). Variationen forsvinder, og din HRV falder.
Din HRV er altså kroppens direkte statusopdatering. En høj HRV betyder, at der er strøm på batteriet, mens en lav HRV betyder, at systemet er på overarbejde og har brug for ro.
Nu kommer pointen med vibrationspladen
- Inden løbeturen i dag målte jeg min HRV til 35 ms
- Efter løbeturen var min HRV helt ned på 12 ms
- Efter 10 minutter på som vist på vibrationspladen, målte jeg min HRV til 24 ms
Konklusion
Vibrationspladen har en direkte, målbar evne til at knække det akutte stress-efterslæb og tvinge kroppen i restitution – selv efter ekstrem belastning.
Det vilde er, at hvor det normalt tager flere timer i vandret position at dæmpe et voldsomt varmechok, kan vibrationerne omgå dehydreringsstresset her og nu. De mekaniske signaler sendes direkte op gennem muskler og sener og fortæller øjeblikkeligt hjernen, at kroppen er i sikkerhed.